Kilen

Glasgaden

Boligerne ligger som rækkehuse i to rækker, som er forbundet med en lukket, glas-overdækket gade, som fører til fælleshuset.

Nedenfor er en række billeder fra "Glasgaden", der er en central del af bofællesskabet.

Fællesspisning

Der er fællesspisning alle hverdage, dog ikke i skoleferien. Vi spiser hver dag kl 18.15. Som regel er der omtrent 35-40 til spisning.

Madlavningen er organiseret ved at fire madhold på skift laver mad i en uge. Vi er typisk 3 personer som hjælpes ad med madlavningen. Det enkelte madhold fordeler selv arbejdet i løbet af en uge - som regel skal man være i køkkenet eller vaske op 3-4 gange i løbet af sin maduge.

Man skal melde sig fra fællesspisningen, hvis man har andre planer. For voksne er prisen pt. (2020) 29,- pr. aften man spiser med, for børn 14,5,-. Små børn er gratis. Om fredagen er kuvertpriserne 43,- for voksne og 21,5,- for store børn.

Madtilbudene udgør en bred vifte af madtyper. Vi spiser kød, fisk, vegetarisk og vegansk. Basisvarerne er overvejende økologiske.

Fælleshus

Fælleshuset er på næsten 400m² inklusive kælder. I fælleshuset er der i stueplanet en fælles spisesal med en opholdsafdeling i forskudt plan, et fælleskøkken, et legerum for mindre børn og fælles toiletter.

På første sal er der tre ungdomsrum på 15m². med fælles badeværelse, tekøkken og opholdsrum. I kælderen er et fælles vaskeri med tørrerum, et værksted, et kolonialrum, et opholdsrum for større børn og en fælles varmecentral.

Faciliteterne i Kilens fælleshus inkluderer blandt andet:

  • Vaskerum med tre maskiner, centrifuge og tumbler
  • Børnerum med bordfodbold madrasser m.m.
  • Tre ungdomsboliger til bofællesskabets teenagere
  • Værksted
  • Viktualierum med køleskabe og frysere
  • Fælleskøkken med moderne dampovn, industriopvaskemaskine, stort komfur m.m.
  • Fitnessrum med klatrevæg
  • Tørrekælder
  • Havestue
  • Bordtennis

Have

Kilen har en stor og smuk fælleshave, med bålsted, en lille sø, og masser af plads til at nyde årstiderne. For børnene er der gynger, legehus og et legeskib.

Andet

  • cykelskure
  • haveredskaber
  • trillebører
  • højtryksspulere
  • kabeltv
  • fælles Internet

Afstand til institutioner, indkøb, offentlig transport mm.?

hvorlangterder.dk kan man se afstanden fra Kilen til en lang række forskellige interessepunktstyper.

image/svg+xml
image/svg+xml