Kilen

Bolig på 95 m² til salg i bofællesskabet ´Kilen´ tæt på natur og 20 km fra Kbh. centrum.

Boligen er på veludnyttede 95 kvm i to plan. I stueplan er der køkken/alrum, hvorfra der også er adgang til egen terrasse. På 1. salen er der badeværelse og 3 værelser. Fra repos er der adgang til loft.

Bofællesskabet "Kilen" er en andelsboligforening, som ligger ved Måløv i Ballerup kommune. Det er tegnet af arkitekt Gudmand Høyer og blev opført i 1989. Det består af 20 boliger i størrelsen 65 m² - 95 m² samt et stort fælleshus. Det ligger i naturskønne omgivelser tæt på Jonstrupvang og Hareskoven og 20 km fra København. Det tager fem min at cykle til toget og derefter en halv time at komme ind til centrum af København.

Boligerne i Kilen ligger som rækkehuse i to rækker, som er forbundet med en lukket, glasoverdækket gade, der fører til fælleshuset. Fælleshuset er på ca. 400 m². Udover fælles spisesal og køkken er der legerum, ungdomsværelser, gæsteværelse, fælles vaskeri og tørrerum, værksted og et fitness-rum med klatrevæg.

Hvert hus har sin egen lille have/terrasse. Derudover er der en stor fælleshave med terrasse, bålplads, legeområder, sø, buske, træer og frugttræer samt en stor kuperet græsplæne. Desuden findes et fælles lukket cykelskur.

Kilen er en selv-administrerende, privat andelsboligforening og beboerne står selv for drift og almindelig vedligeholdelse af ejendommen. Det er Kilens bærende idé at kombinere fordelene ved individuelle boliger med de mere kollektive boformer. Som beboer er man i dagligdagen en del af et velfungerende og alsidigt fællesskab og samtidig kan man være sig selv og dyrke individuelle interesser. Kilen er desuden alsidigt repræsenteret på både alder, uddannelse og beskæftigelse.

Vi har fællesspisning alle hverdage. Vi er inddelt i fire madgrupper, som på skift, en uge ad gangen, har ansvaret for indkøb og tilberedning af mad samt opvask og rengøring. Derudover har vi en del fælles arrangementer for både børn og voksne til jul, fastelavn, sommer og løbende gennem året.

I Kilen er vi for tiden 52 beboere - 31 voksne og 21 børn i alderen 1-82 år. Man må ikke have hund eller kat.

Se mere på www.kilen.dk. Her står det beskrevet, hvordan et hussalg foregår og her finder du også regnskaber og vedtægter. Køber udvælges af et indflytterudvalg.

Vi søger beboere, som engageret vil blive en del af vores fællesskab og være med til at udvikle det. Vi prioriterer en børnefamilie med 2 voksne.

Huset er til overtagelse pr. 1. oktober 2020.

  • Salgspris: 1.658.000 kr. Heraf forbedringer: 157.000 kr.

I anledning af salget er der lavet en vurderingsrapport som kan læses på dette link.

Månedlige omkostninger:

  • Boligydelse: 6.300 kr./måned inkl. vand og fælles vaskeri.
  • Varme ca. 570 kr./mdr.
  • Fælles Internet 35 kr./mdr.

Vi tilbyder fremvisninger af boligen og bofællesskabet i uge 32 og 33.

Hvis I ønsker en fremvisning, så skriv til: salg151@kilen.dk inden uge 32. Angiv navn og alder på alle i husstanden. I må også meget gerne skrive en kort tekst om jer selv.

Vi vender tilbage i starten af august.

Adressen på boligen

  • Østerhøj Bygade 151
  • 2750 Ballerup

Om Kilen

Billeder af andelen





















image/svg+xml
image/svg+xml